Fritten

Skolefritidsordningen ved Friskolen i Viborg - i daglig tale kaldet "Fritten" - er en selvstændig, men også i vid udstrækning integreret del af skolen. Fritten begynder kl. 12 hver dag, men i tidsrummet fra kl. 12 til kl. 13.30 vil der for yngstegruppens vedkommende være en glidende overgang fra undervisningsrelaterede aktiviteter til leg og fritidstilbud. Værksteder, der starter op i timerne, vil kunne fortsætte om eftermiddagen. Pædagogerne og lærerne i yngstegruppen arbejder sammen både i  undervisningstimerne og i fritidsordningen om eftermiddagen.

Fritten er en del af børnenes fritid. Derfor tilbyder Fritten både faste aktiviteter og fri leg. Fri leg giver basis for at kunne administrere sin egen tid.

Børnene skal kunne lege/fantasere, være aktive eller passive på egne præmisser, men lige så vigtigt er det at kunne forholde sig til andre børn, at indgå i et socialt samvær med en positiv karakter, samt deltage i de faste jobs omkring oprydning og mad.

Fritten tilstræber at lave et varieret aktivitetstilbud, så vi kan tilgodese så mange børn som muligt, over et forløb på en måned.  Frittens mål er at skabe trygge rammer, hvor børnene kan føle et frit råderum i tid og i samvær med andre.

Frittens hverdag

6.30:

Fritten åbner.

8.10 - 13.30:

Undervisning.

ca. 14 .00:

Eftermiddagsmad.

14.00 - 15.30:

Aktivitetstilbud eller leg

15.30 - 17.00:

Oprydning og fri leg.

Fredag lukker fritidsordningen kl. 16.00.

Fritten har åben i ferierne, hvis der er et behov, dog holdes lukket 3 uger i juli måned. 

Det står vi for:

I Fritten finder vi det vigtigt at styrke, at børnene udfolder sig på eget initiativ og får plads og mulighed for at forfølge egne ideer. Så vidt det er muligt, imødekommer vi børnenes egne ønsker om forskellige aktiviteter, og vi voksne fungerer ofte som igangsættere og vejledere i aktiviteten. 

En anden meget vigtig aktivitet, som dagligt fylder meget, er "legen", og der leges rigtig mange gode lege. Børnene lærer meget via legen, det er noget af det mest udviklende og skabende, et barn kan foretage sig. Herigennem udvikles også venskaber børnene imellem. Vi forsøger at skabe plads til legen og give den gode muligheder. 

Vi tilstræber at skabe et roligt og "stress-frit" miljø i Fritten, hvor børnene holder af at være, og hvor de sammen med deres skolekammerater kan lege, udvikle færdigheder og udfolde sig kreativt på mange forskellige måder. Vi oplever hver dag glade, rare og aktive børn, som befinder sig godt på deres skole og fungerer i det sociale miljø, som skolen/Fritten er. 

Børnene skal hver dag skrive sig på "dagssedlen", når de kommer, og strege sig ud, når de går hjem. Her kan også skrives forskellige beskeder, gå hjem-tidspunkt m.m.

 

Kontakt til i frittetiden: tlf. 8662 7490.

Til forside
Print
Sitemap

Nyheder

Se alle nyheder her

Telefon 86 62 00 42

info@friskolen-viborg.dk

Følg med i skolens nyheder på vores facebook side. Se link her!
Du er her:  Værdier   ›  Fritten
Find os på facebook
Følg os på Twitter

Adresse

Friskolen i Viborg

Ammunitionsvej 5

8800 Viborg

 

Kontaktinfo

Tlf.: 86 62 00 42

E-mail: info@friskolen-viborg.dk

CVR: 33012411


Tilbud efter skole

Efter skoletid starter Fritten.
Fritten har åbent hver dag: 
man. - tors. fra 13.30 - 17.00
samt fredag fra 13.30 - 16.00